top of page
Ophold

MULIGHEDER

OPHOLD

THE COTTAGE

Du kan bo i The Cottage, som er en del af Landstedet Mols.

The Cottage er moderniseret og istandsat med respekt for den oprindelige

atmosfære i huset.

Huset byder på 2 rummelige og smagfuldt indrettede værelser med loft til kip

og udsigt til marker og bjerge. Der er 2 sovepladser i hvert af værelserne.

Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen, som har brændeovn.

Badeværelset med bruseniche, har også en vaskemaskine.

Der er wifi og Apple tv i huset.

Huset er omgivet af solvendt træterrase, og der er adgang til vores smukke

blomstereng og hyggelige bålsted. 

The Cottage er beliggende bag hovedgården i vores engstykke, og der er parkering

lige ved døren.  

Landstedet Mols og The Cottage er beliggende i den eneste oprindelige landsby i hjertet af Mols Bjerge. Landsbyen Bogens er klassificeret som en kulturperle,

og du vil forstå hvorfor, når du kommer på besøg.

Beliggenheden er sjælden og uovertruffen

Vi er omgivet af den smukkeste natur, den skønneste ro og healende energi.

Du træder direkte ud i bjergene, når du bor hos os og har blot 1 km til havet. 

Landstedet Mols er liebhaveri for sjælen og for dig, som ønsker en ekstraordinær oplevelse med natur, ro og skønhed.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Private Parties

RETREATS FOR SJÆLEN

OMGIVELSER OG SAMARBEJDE DER LØFTER DIT RETREAT

Hos Landstedet Mols er vi fuldstændig bevidste om, hvordan rammer, forberedelse, servicering og omgivelser er understøttende og vigtige

for dit retreat. 

Er du facilitator af mindre, eksklusive og unikke retreats, er vores atmosfærefyldte og særlige landsted oplagt for dig. Vores omgivelser er et refugium i sig selv.

Som værter understøtter vi dit mål og din professionelle profil. 

Vi udbyder rum til 10 deltagere, og vi er her for at løfte og efterlade et varigt indtryk af dit arbejde og din formidling. 

Din succes, er vores. Vi er yderst detalje- og kvalitetsorienterede. Vi går ikke på kompromis. Vi kommer hele vejen rundt og supporterer dit retreat.

Forud for dit retreat laver vi en konsultering og forventningsafstemning, så alt går op i en højere enhed og vi ved, hvordan vi støtter dit mål.

Vi samarbejder med lokale leverandører på flere områder, og vi har fokus på kvalitet, bæredygtighed og professionalisme.

Corporate Events

MØDER

LEDERSKAB I NATURLIGE OMGIVELSER

Giv de store beslutninger nye rammer.

Innovation, nytænkning og kreativitet fordrer nye paradigmer.

Landstedet Mols er din professionelle sparringspartner og kreatør for nye veje. 

Vi sætter rammerne for mindre ledelses- og bestyrelsesgrupper. 

Her kommer I helt tæt på hinanden og naturen. Trivielle doktriner nedbrydes

og det hjemmevante kontor kommer helt ud i naturen og i de rå, sande elementer.

Vi har de autentiske omgivelser og adgang til natur som frigiver, forløser og igangsætter. 

 

bottom of page